02/07/2024 0 Kommentarer
Café Den Brogede Verden søger frivillig cafévært søndag i ulige uger
Café Den Brogede Verden søger frivillig cafévært søndag i ulige uger
# Aktuelt
Café Den Brogede Verden søger frivillig cafévært søndag i ulige uger
Er du til meningsfuldt samvær og samtale, og har du lyst til at gøre en forskel for andre?
Så er det måske noget for dig at blive frivillig cafévært søndage i ulige uger i Café Den Brogede Verden på Frederiksberg.
Søndag er en særlig hyggelig dag i Café Den Brogede Verden, hvor vi byder vores gæster velkommen til hygge og afslappet socialt samvær over en kop kaffe, avislæsning og/eller et stykke smørrebrød til små penge, så alle kan være med.
Som frivillig får du en fast kollega, og du kommer hurtigt til at lære vores 10-12 faste søndagsgæster at kende. De fleste er folkepensionister med det til fælles, at de er søde og imødekommende, og at de ligesom du har lyst til at hygge og være sammen med andre mennesker.
Du og din søndagskollega bliver en del af gruppen på 25 engagerede frivillige, som tilsammen udgør kernen i Den Brogede Verden.
Vi holder månedlige medarbejdermøder i frivilliggruppen, hvor du sammen med de øvrige frivillige får rig mulighed for at sætte dit præg på Den Brogede Verden.
Mødetid: søndag i ulige uger kl. 11.30-15.30
Arbejdsopgaver:
Forberede café: tømme opvaskemaskinen, dække borde og lave kaffe mv.
I cafeens åbningstid: byde på kaffe, smøre smørrebrød og tale med gæsterne.
Lukning af caféen: rydde op i cafeen, tørre borde af, sætte i opvaskemaskinen og låse af mv.
Har du lyst til at høre nærmere, så ring til daglig leder Jytte Westermann på tlf. 38877090 inden for vores åbningstid: mandag, onsdag, torsdag, fredag og søndag, kl. 12-15, tirsdag kl. 11-14.
Mødestedet Den Brogede Verden er et omsorgs- og aktivitetssted i alkoholfrie rammer og virker på folkekirkeligt grundlag.
Vi holder til på 1. sal i Lindevang Kirke, Hattensens Allé 12A.
Du finder vores vedtægter og aktivitetsplan på Lindevang Kirkes hjemmeside:
Kommentarer