
Inden koncerten (18.45-19.15) fortæller Minna Groos, der både er vært på DR P2 og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub om sine rejseoplevelser, og herefter spiller Rudersdal Kammersolister klassisk musik af kvindelige komponister fra nogle af de lande og kontinenter, vi sjældent hører musik fra. Oplev bl.a. værker af australske Dulcie Holland og sydafrikanske Priaulx Rainier.
Vi gør opmærksom på, at koncerten optages til DR.
Den er en del af ensemblets 4-årige projekt om elementet jord, der i denne sæson har fokus på JORD.
Her er det jordomrejsen, der er i centrum set fra et kvindeligt synspunkt.
Rudersdal Kammersolister blev dannet i 2017 og har siden haft fart på karrieren med koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Polen, Rusland, Tyskland og USA. Det internationale gennembrud kom, da de i efteråret 2022 udgav en world premiere recording af Poul Ruders kammermusik, som fik topanmeldelser i verdens førende musikmagaziner og indbragte en sølvmedalje ved Global Music Awards.