Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Lindevang Kirke
kirke i en mangfoldig verden

Salieris Requiem og Mozarts c-mol Messe

Dato
Lørdag d. 6. november 2021, kl. 16:00
Sted
Lindevang Kirke, Hattensens Alle, 2000 Frederiksberg
Medvirkende
Københavns Kantatekor og -orkester, Nina Bols Lundgren (sopran), Aileen Itani (sopran II), Bo Kristian Jensen (tenor) og Teit Kanstrup (bas). DirigentTorben H.S. Svendsen
Pris
150 kr. (Billetlugen.dk)

Allehelgen er tiden hvor vi mindes dem, dem vi mistede i det forgangne år. Traditionelt set er det Requiem-tid, og den gamle dødsmesse er meget andet end dyster og mørk; den bidrager med håb og udsigt og lukker lyset ind i en mørk tid.

Muligheden for at sidde side om side i en smuk kirke og lytte til den store musik, har været savnet af mange i den lange coronanedlukning. Derfor er det en stor glæde, sammen med Københavns Kantatekor, igen at kunne byde vores publikum velkommen til koncert med det store udtræk!

Så det gør vi med to stærke værker af komponisterne, Salieri og Mozart, der efter sigende havde et turbulent indbyrdes konkurrenceforhold. I al fald hvis man skal tro filmen ”Amadeus” fra 1984 instrueret af Miloš Forman.

Solisterne i de tre koncerter er Nina Bols Lundgren (sopran), Aileen Itani (sopran II), Bo Kristian Jensen (tenor) og Teit Kanstrup (bas). Dirigent er som sædvanlig Torben H.S. Svendsen, og orkestret er som altid med professionelle musikere fra bl.a. DRSO.

Klik her for at bestille billetter på Billetlugen.dk.