Lindevang Kirke
kirke i en mangfoldig verden

Kirkens historie

På dokumentet, der er indmuret i grundstenen til Lindevang Kirke, oplyses det, at kirkens navn er "Adventskirken". De kommunale myndigheder ønskede imidlertid, at sognet skulle have navn efter en af de stedlige lokaliteter, og således blev den oprindelige Adventskirke til Lindevang kirke.

Lindevang sogn voksede hurtigt og blev i løbet af en ti-femten år Danmarks største sogn med ca. 25.000 beboere. Derfor blev Flintholm sogn udskilt fra Lindevang i 1949.

Provst Hans Koch forestod på biskoppens vegne i 1926 indvielsen af Lindevangs første kirkerum, den nuværende kirkesal i menighedshuset. Det egentlige kirkerum stod færdig i 1930 og blev indviet den 21. september (14. søndag efter trinitatis) af biskop Ostenfeld. Kirkebygningen er opført af arkitekterne Thomas Havning og Anton Frederiksen, og opgaven med at skabe en bykirke klemt inde mellem høje beboelseshuse har her fået en forbilledlig løsning med en afvalmet bygning, der i højde og længde fylder pladsen mellem de tilstødende boligkarreer. Arkitekt Havning har åbenbart været inspireret af brødremenighedens kirkesal i Christiansfeld, et bygningsværk han havde beskæftiget sig indgående med.

Straks man træder ind i Lindevang kirke fanges ens opmærksomhed af det store billede på kirkens korvæg over alteret. Billedet udfylder hele den store vægflade og er malet i frescoteknik, dvs. direkte på den pudsede mur. Motivet er de sidste episoder i lidelseshistorien: Jesus i Getsemane have, de romerske soldaters ankomst, judaskysset og korsfæstelsen. Alterbilledet var færdigt efter 2 års arbejde af maleren Jens Urup, hvis projekt i 1951 var blevet udvalgt som det vindende i en konkurrence. Dets farver er stærke og intense og fremtræder i store, næsten ubrudte flader med stor dramatisk virkning. Den anvendte kompositionsteknik arbejder med et meget kort perspektiv der bevirker, at billedets figurer så at sige træder ind i rummet, samtidig med at beskueren trækkes med ind i billedet som en mulig deltager i den skare, der kommer for at tage Jesus til fange. Maleriet stiller derved et spørgsmål til sin betragter, som enhver må besvare for sit personlige vedkommende. Måske kunne svaret være det, som salmedigteren Kingo giver ord, når han siger:

"Og når på din dom jeg grunder, ser jeg og mit segl derunder."

I nichen i væggen bag den ganske enkle sandstensdøbefont, ganske svarende til den niche på den modsatte korvæg hvori prædikestolen er anbragt, er opsat et keramisk relief udført af Jens Urup i 1988. Det er en symbolsk fremstilling af dåben som Livets Vand. Virkningen af det non-figurative relief opnås her gennem samspillet mellem en rolig, lys farveflade kun afbrudt af små stærktfarvede glasstykker, og den vekslende overfladestruktur.

At to så vidt - med hensyn til både formsprog og materialer - forskellige værker som alterbilledet og relieffet har kunnet anbringes så tæt på hinanden, viser på en gang både udvikling og sammenhæng i det samme kunstnersind.